Efter at have undervist i fridykning i går, 29.07.2009, opdagede jeg et stort anker på bunden, et flot parably anker i knabt en meters længde. Da vi var ved at udøve sikkerheds øvelser, kunne jeg ikke tage det med op, men tænkte at jeg måtte lige fuinde det senere. Uheldigvis drejede strømmen lidt og i samarbejde med lidt bølger, blev vores eget anker trukket op af de sten hvor jeg havde placeret det, så vi begyndte langsomt at drive afsted med strømmen. Jeg prøvede et par gange at kikke efter det på de knabt 18 meters dybde, men kunne ikke findet andet end det spor vi selv havde trukket med vores anker. Det bekræfter bare hvad jeg altid siger - Når man taber noget i havet, så er det sjældent man finder det igen. Så husk taber du noget i havet, så få det op med det samme. Der er rigeligt med skrammel på bunden i forvejen.
Newsflash
Jeg det skal ikke være nogen hemmelighed at mine malerier, i blandt ikke er signeret - Ideen var jo nettop at så kunne de jo signeres når man solgte maleriet. Når alt kommer til alt må jeg nok indrømme at det har været en underbevidst handling - for er de ikke signeret så er de jo ikke 100% færdige og kan blive hos mig resten af mit liv. Et eller andet sted er mine malerier jo lidt min trofaste hund, mine små, en del af mig selv - så det er ikke nemt at skildes fra dem. Som en af mine gode venner fortalte mig.. |
